Grafik: Se Vattenfalls havvindmøller fra stranden

De kystnære vindmøller kommer til at stå længere fra kysten ved Søndervig end først antaget.

Foto: Vattenfall

Bekymringer har været mange, efter Vattenfall i går vandt udbuddet om de kystnære havvindmøller ved Vesterhav Syd-parken nær Søndervig. Lokalbefolkningen har frygtet for udsigten ved stranden. Kravene fra myndighederne lød i første omgang på, at møllerne som minimum skulle placeres fire kilometer fra kysten. Men nu har Vattenfall gode nyheder til de lokale.

- I de visualiseringer, der offentligt har floreret, har alle vindmøller - mig bekendt - været placeret cirka fire kilometer fra kystlinjen. Der bliver en hel del af vores vindmøller, som kommer væsentligt længere ud. Den yderste vindmølle kommer sågar 10 kilometer væk fra kystlinjen, og så er vi ved at være langt ude, siger danske landechef, Ole Bigum Nielsen.

Og ifølge officielle kort fra Vattenfall ser det ud til, at Ole Bigum Nielsen får ret i forhold til de 40 kystnære vindmøllers placering. 

Vattenfalls egen visualisering af udsigten fra Søndervig til Vesterhav Syd Havmøllepark omkring 10 kilometer fra kysten. Grafik: Vattenfall

Vattenfalls egen visualisering af udsigten fra Søndervig til Vesterhav Syd Havmøllepark omkring 10 kilometer fra kysten - her om natten. Grafik: Vattenfall

Den anden park, Vesterhav Nord, ligger tættere på land nær Harboøre Tange. 

Det var i første omgang bebuddet, at den den øverste vingespids blandt møllerne ville blive 220 meter høj, men det er nu nedjusteret til 190 meter.

02:27

Vattenfall vandt udbuddet om to kystnære havmølleparker - men kan måske ikke bruge sejren til noget.

Luk video