Godt nyt fra slusen: Vandet fosser ud

Havnechefen i Thorsminde håber på at kunne lukke masser af vand ud af Nissum Fjord - til glæde for Storåens naboer.

170111_Sluse.jpg

 - Hvorfor lukker I ikke bare noget mere vand ud gennem slusen?

Det spørgsmål har havnechefen i Thorsminde fået flere gange på det seneste. Et enkelt spørgsmål... men svaret er lidt mere kompliceret:

Storåen løber ud i Nissum Fjord og via slusen i Thorsminde ud i Vesterhavet. Slusen er altså med til at regulere vandstanden i Storåen - men havnechefen kan ikke sådan uden videre komme de trængte husejere i Holstebro til undsætning. Når vandstanden i havet er højere end i fjorden, nytter det ikke noget at åbne slusen - han skal altså vente på, at de rette betingelser er til stede.

Og der er håb forude - mandag formiddag strømmede 125.000 liter vand ud af fjorden - per sekund, og udsigterne for de næste to døgn ser også fine ud.

 

 

2:17
Og det kan være med til at sænke vandstanden i Storåen. Men det bliver en langsommelig proces. For vandet falder kun 6 centimer på et døgn.