God tone giver store besparelser

På Arlas smørmejeri i Holstebro har de i tre år arbejdet på at få en bedre omgangstone blandt medarbejderne. Det har betydet færre sygedage og stor økonomisk gevinst.

Arla_god_tone.jpg

I tre år har de arbejdet på at få en bedre omgangstone blandt medarbejderne på Arlas smørmejeri i Holstebro, og resultaterne er ikke til at tage fejl af.

- Det program vi har været igennem, har været med til at sikre en besparelse eller effektivisering, som vi kalder det, på 60 millioner kroner, og det er ikke så ringe endda, siger Klaus Jeppesen, der er mejeridirektør på Holstebro Mejeri.

Flere fællesmøder

De seneste tre år har 190 medarbejdere arbejdet målrettet for at styrke deres arbejdsplads. Det er blevet til flere fællesmøder og medarbejderne bestemmer nu selv i samspil, hvornår de vil holde pause og hvor længe. Flere nyhedsbreve og mere dialog mellem ledelsen og de ansatte har også styrket sammenholdet.

- Man blander sig mere med de andre folk fra de forskellige afdelinger, Erik Harbo, der er mejerist på Holstebro Mejeri.

Det øgede fokus på arbejdsmiljøet har sænket sygefraværet med 13 procent det seneste år og samtidig er produktionen effektiviseret med over 40 procent.

Se et indslag fra mejeriet i Holstebro og hør hvad lektor Thomas Jønsson siger om metoden:

3:46
På Arlas smørmejeri i Holstebro har de i tre år arbejdet på at få en bedre omgangstone blandt medarbejderne. Det har betydet færre sygedage og stor økonomisk gevinst.