Gnags som teater

Musikteatret i Holstebro er snart klar med en ny teaterkoncert. Denne gang om et band med dybe vestjyske rødder

gnags.jpg

Efter successen med Thomas Helmig forestillingen "Stupid Man", er Musikteateret i Holstebro snart klar med en ny ørehænger i Den Sorte Box.

Denne gang er hovedpersonen en mand med dybe rødder her i landsdelen, nemlig Peter A.G. Nielsen og Gnags.

Premiere i september

Sangerinden Julie Berthelsen, rapperen Clemens og skuespillerne Birgittte Hjort Sørensen og Karl Bille står i front, når teaterkoncerten får premiere den 30. september i Holstebro.

Det er knap 30 af de bedste Gnags-numre gennem 45 år der danner grundlaget for den nye teaterkoncert, der blev præsenteret på et pressemøde i København i dag.

A.G. med på storskærm

Peter A.G. er forestillingens guide gennem Gnags-universet, hvor han  - uden at være på scenen - via en storskærm undervejs fortæller om sit syn på Danmark, livet, kærligheden, mennesker og den rå virkelighed, lyder det i pressemeddelelsenDen fortæller også, at forestillingen bliver en anderledes teateroplevelse, som vil starte allerede på parkringspladsen når publikum ankommer og fortsætte i foyeren og restauranten før det går løs i salen.

Se mere her

Få en lille smagsprøve fra pressemødet her

0:16

 

2:31
Spændende teaterversion af Gnags og Peter A.G.'s produktion i Holstebro