Glatte veje over alt

Kombinationen af regn, slud og lave temperaturer gav onsdag morgen spejlglatte veje i store dele af landsdelen.

Toe-vejr.jpg

Mange billister måtte til morgen væbne sig med ekstra tålmodighed, da de satte sig i bilerne.

Nattens regn og slud gjorde nemlig de Midt- og Vestjyske vejbaner særdeles glatte. Det er kombinationen af regn og nedkølede vejbaner som er lumsk, fordi saltet så ikke virker på vejene. Det betød at man imorges i blandt andet Holstebro Kommune gik over til at køre sand og grus på vejene.

Trods det dårlige føre melder politiet her til morgen, at der ikke er sket nogen glatføreuheld.