Glatte veje

Torsdag morgen vågnede Midt- og Vestjyderne op til sæsonens første sne og glatte vej.

snenov13.jpg

I Gullestrup ved Herning kørte en 21-årig kvinde fra Herning galt på de vinterglatte veje. I følge vagtchefen for Midt- og Vestjyllands Politi mistede kvinden herredømmet over sin VW Polo.

- Da hun var ved at køre i grøften, drejede hun kontra og kom over i modsatte vejbane. Her kørte kvinden ind i en modkørende taxa, oplyser vagtchef Keld Nedergaard, Midt- og Vestjyllands Politi.

Både den 37-årige kvindelige taxachauffør og den 21-årige kvinde blev kørt på sygehuset til tjek. Begge slap uskadte fra uheldet.

Der ud over melder politiet om fornuftig kørsel på den første dag med glatte veje.