Glæde over motorvej

Mens hjælpepakken som helhed får en blandet modtagelse blandt en række Venstre-folk i det Vestjyske, så glæder rigtig mange sig over den nye motorvej.

030910_CHANPAGNE001.jpg

Motorvejs-planerne fik i dag champagne-propperne til at springe i Holstebro, hvor politikere og erhvervsliv i årevis har kæmpet for at få motorvejen til at gå til.

En forundersøgelse af motorvejsbyggeriet er allerede sat i gang, men det var først i dag, at der blev lovet penge til selve byggeriet.

Motorvejen har nemlig været længe undervejs. Helt tilbage i 1996 besluttede Folketinget, at der skulle være motorvej fra Vejle til Holstebro, men siden har det knebet med finansieringen til at anlægge de omkring 30 kilometer motorvej mellem de to byer.

Strækningen forventes at koste 2½ mia. kroner.

Se reaktioner på beskeden om, at NU kommer motorvejen her.

I rækkefølge optræder Edith Jensen, formand, Nordvestjysk Erhvervsråd. John Thorsø, formand, Konservative i Holstebro. Erik Møller, chefredaktør, Dagbladet Holstebro-Struer. Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører, Venstre:

Også Holstebros socialdemokratiske borgmester H.C. Østerby udtrykker i dag tilfredshed over udsigten til en motorvej, men han kalder den også et hold-kæft-bolsje. Se her hvorfor:

Regeringen skal dog have politisk flertal for motorvejsinvesteringen - det kan den for eksempel få med Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraterne, som selv har kæmpet for en motorvej til Holstebro.Se hans kommentar til det her: