Glad bonde giver gode resultater

Norsk forskningsresultat viser, at en glad landmand giver bedre mælkeproduktion, bedre kvalitet og sågar også mere reproduktion blandt dyrene.

SORTBROGEDE_KOER_0.jpg

Som landmand med dyrebesætninger kan det nu betale sig at trække Ja-hatten på hovedet, inden han træder ind til sine dyr i stalden.

Nu er det nemlig dokumteret: En glad bonde, der sørger for god stemning hos køerne, forbedrer produktionsresultaterne. Det skriver Videnskab.dk.

Bedre resultater

Det er det norske Veterinærinstituttet, der har målt og systematiseret landmandens adfærd i stalden. Og her viser resultaterne altså, at en landmand i højt humør giver bedre mælkeproduktion, bedre kvalitet og sågar også mere reproduktion blandt dyrene.

- Vi er dykket lige ned i følelserne i stalden og ser en klar sammenhæng mellem bondens opførsel og køernes adfærd. For eksempel får de bønder, som kæler og klapper, rolige, tålmodige og mere positive køer, siger forsker Kristian Ellingsen.

Stressede bønder får stressede dyr

Stressede og utrygge bønder får omvendt negative resultater. Det kan få bonden til at bruge magt til at håndtere køerne.

- På den måde bliver det en ond cirkel. Det viser bare, hvor vigtigt det er at være kritisk i sin opførsel og det daglige samspil mellem bonde og køer, siger Kristian Ellingsen.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af observationer på 110 gårde i Sydnorge i perioden fra 2006 til 2008.