Gjeller Sø kvalt af fosfor

En af Danmarks reneste søer er nu fyldt med alger

Strand2.jpg

Fosfor er ved at kvæle en af Danmarks hidtil reneste brakvandssøer. Siden sommer er miljøtilstanden i Gjeller Sø ved Lemvig gået fra meget god til direkte dårlig. Algerne i vandet gror voldsomt og gør søen gulgrøn og grumset. Planter, der lever under vand, dør fordi lyset ikke kan trænge igennem, og på de dybe steder ligger planterester og rådner. Søen blev ellers undersøgt i 2004, hvor den viste sig at være så ren, at den blev brugt som referencesø. Det vil sige, at søen ikke bærer præg af menneskelig påvirkning. Lemvig Kommune mener at forureningen skyldes et pumpesvigt i et sommerhusområde.