Giv tyvekoster i julegave

En stor samling tyvekoster bliver nu sat til salg hos Holstebro Auktioner. Det er ikke lykkedes for politiet at finde ejerne.

071212_ring.jpg

Politiet har det seneste stykke tid beslaglagt store mængder af sølvtøj, smykker, ure osv., efter at østeuropæiske tyvebander har turneret rundt i det meste af Jylland. Siden har ordensmagten forsøgt at finde ejerne til alle tyvekosterne. Det er også lykkedes med flere at tingene, men resten opgiver politiet at finde ejerne til.

Derfor afholder Holstebro Auktioner på tirsdag en stor auktion over alle de tilbageværende ting. Og der er noget for alle prisklasser, da der blandt andet kommer en Georg Jensen ring til 170.000 kroner under hammeren.

- Vi forventer meget stort ryk ind i auktionshuset på tirsdag, siger auktionsleder, Hans Jørgen Eriksen.

Samlet repræsenterer auktionen en værdi af en million kroner.