Giro-tilskuere skal betale

Når Giro d'Italia til foråret skal køres her i landsdelen, kan man købe sig til de bedste tilskuerpladser.

giro2.jpg

Hvis man vil se cykelryttere helt tæt på når de kommer igennem ens by, eller krydser målstregen i Herning, kan det blive en dyr fornøjelse. Kommunerne på cykelruten er blevet opfordret til at lave afspærrede zoner, hvor man som tilskuer kun må være, hvis man køber sig adgang. Det skriver P4 Midt og Vest.

2.700 kroner

Det er GiroStart2012, under Herning og Horsens kommuner, der har bedt kommunerne lave betalingszoner, selvom der køres på offentlige veje. Hvis man vil have de bedste pladser i byer som Lemvig, Struer og Holstebro vil det, ifølge P4 Midt og Vest, koste omkring 1.800 kroner, mens en plads i opløbsstrækningen og målområdet i Herning koster knap 2.700 kroner. Afspærringerne vil dog kun være i den ene side af vejen.

VIP-tilskuer

Hvis man ofrer omkring 2.700 kroner på en billet til de afspærrede zoner, kan man vist godt kalde sig VIP-tilskuer. Med billetten følger en række fordele, blandt andet en gourmetmiddag i et luksustelt.