Giro-borgmester er død

Horsens borgmester er afgået ved døden under et opvarmningsløb til Giro d'Italia.

Jan_Troejborg.jpg

Giro d'Italia er blevet ramt af en tragedie. Borgmesteren for den ene værtsby, Horsens, er afgået ved døden. Jan Trøjborg deltog i et motionscykelløb, som opvarming til at Giro d'Italia i morgen gæster byen.

Under løbet fik Jan Trøjborg et hjertetilfælde, og Kommunernes Landsforening, hvor Jan Trøjborg var formand, har netop bekræftet i en pressemeddelelse at han er død.

Hernings borgmester Lars Krarup, der har samarbejdet med Jan Trøjborg under forberedelserne med Giro d'Italia, har modtaget beskeden om Trøjborgs død med dyb beklagelse.

- Jeg kendte Jan som en dygtig politiker, en god borgmesterkollega og et meget handlekraftigt og engageret menneske, siger Lars Krarup.

Lars Krarup gæster i aften vores Giro-studie i Herning.