Giftigt miljøaffald: Det forbavser mig ikke

Miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn er ikke overrasket over, at der muligvis stadig er giftige kemikalier i jorden hos Cheminova.

bjarne hansen
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

En gammel rapport er kommet frem fra gemmerne. Rapporten antyder, at der muligvis har været 70.000 ton giftigt miljøaffald i jorden hos Cheminova, selvom Cheminova selv fastholder, der har været 30.000 tons. 

Det betyder, at der kan være mere giftigt affald i depoterne hos Cheminova, efter der i 2013 blev fjernet omkring 30 tons kemikalier. Miljøforkæmper Bjarne Hansen er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad de nye oplysninger betyder.

- Den her rapport slår fast, at der ligger mere derude. Og det har de ikke villet snakke om før, men det bliver de nødt til nu, fortæller han.

Selvom rapporten antyder, at der har været over dobbelt så meget giftigt affald, som Cheminova har oplyst, så er Bjarne Hansen ikke overrasket.

- Det forbavser mig ikke. Jeg ville bare gerne have haft rapporten for to år siden, fortæller han.

Selvom det ikke er bevist, at der stadig ligger giftigt affald hos Cheminova, så håber Bjarne Hansen, at rapporten får betydning.

- Jeg håber, det får den betydning at hele Rønland bliver undersøgt. For det har måske spredt sig til hele området. Så det skal undersøges til bunds, siger Bjarne Hansen. 

2:38