Gevær-mand varetægtsfængslet
26-årig mand fra Skive er fængslet indtil 5. februar for at have forskanset sig med et oversavet jagtgevær på en ejendom udenfor byen.
Det VAR et oversavet jagtgevær, som manden i mandags havde truet sin udlejer med på en bopæl i Hinnerup nord for Skive sin udlejer. Den 26-årige forskansede sig i timevis inden det lykkedes politiet at få ham ud, i øvrigt uden dramatik. Manden hævdede, da han overgav sig, at han ikke havde truet med noget jagtgevær, men en splatterpistol/paintball-pistol. Udlejeren fastholdt, at han ikke var i tvivl om, at det havde været et oversavet jagtgevær. Politiet lavede derfor en grundig ransagning, og en af politiets hunde fandt tirsdag et oversavet jagtgevær i møddingen på ejendommen.
Kendt af politiet i forvejen
Den 26-årige mand er kendt af politiet i forvejen, både som forurettet og som gerningsmand i forskellige sager. Både han og den 23-årige kvinde, som også opholdt sig på ejendommen, er imidlertid tilmeldt en anden adresse inde i Skive. Mens den 26-årige blev varetægtsfængslet blev kvinden i går løsladt.