Gerningsmand genkendt under røveri

En 22-årig mand blev genkendt, da han søndag aften røvede en 7-Eleven i Herning.

7-Eleven,-Herning.jpg

Mandag morgen anholdte politiet den 22-årige mand, der søndag aften røvede kontanter fra 7-Eleven på Møllegade i Herning. Ved 21-tiden var den ene ekspedient ude foran butikken for at hjælpe en kunde, og det udnyttede den 22-årige mand til at selv at gå om bag kassen for at forsøge at få fat i pengene. Det lykkedes dog ikke, så da ekspedienten kom tilbage til butikken krævede den 22-årige, at hun skulle åbne kassen. Det nægtede hun, og det resulterede i, at gerningsmanden slog ekspedienten i maven med en knytnæve. Han stak af fra butikken med 4.500 kroner.

Genkendt af kunde

En kunde i butikken nåede dog at se gerningsmanden - og kunden genkendete ham. Kunden bor nemlig på opholdsstedet Moesgaard i Kibæk - samme sted, hvor gerningsmaden også kommer fra. Derfor vidste politiet hurtigt, hvem de skulle lede efter.

Kendt gerningsmand

Den 22-årige gerningsmand er kendt af politiet for tidligere at have begået røveri. I 2008 fik han en dom for røveri og er derfor anbragt på opholdsstedet Moesgaard i Kibæk. Politiet betegner gerningsmanden som psykisk udviklingshæmmet, og det skal nu vurderes, om han skal anbringes et andet sted.