Genselektion fremavler danske supergrise i lyntempo

Danske grise vokser hurtigere og føder flere levedygtige smågrise end før. Det skyldes i følge Ingeniøren genomisk selektion i det danske avlsarbejde.

Danske grise har mere bacon på sidebenene, vokser hurtigere og føder flere levedygtige smågrise end før. Den udvikling er ikke ny, men den går hurtigere end nogensinde, fordi genomisk selektion er blevet en fast del af det danske avlsarbejde, skriver Ingeniøren.

Hele 25 til 50 procent af værdiforøgelsen i det danske avlsarbejde skyldes i dag genomisk selektion. Det svarer til 50-60 millioner kroner ekstra hvert år.

- De nye teknologier har haft en kolossal effekt, siden de blev indført omkring 2010. Vi kan nu fremavle egenskaber, som vi kæmpede hårdt med før i tiden, siger Jørgen Dalsgaard, formand for Dansk Svineavl.

 

Samme melding kommer fra chefen for Videncenter for Svineproduktion i Danmark, Anders Vernersen:

- Avlsarbejdet er blevet tunet som en knallert takket være genomisk selektion, siger han og peger på, at der er mere i vente:

- Selvom vi på få år har set store fremskridt, er der stadig mange uudforskede veje, siger han.

 

Traditionel svineavl har i årevis haft succes med at øge grisenes kødprocent, tilvækst og fedtprocent, men har haft svært ved at fremavle egenskaber som større antal nyfødte smågrise, der stadig er levende fem dage efter fødslen - såkaldte LG5.

Avlerne har også haft svært ved at opnå mindre foderforbrug og bedre frugtbarhed. De egenskaber har nemlig en lav ‘arvbarhed’, hvilket betyder, at egenskaberne sjældent flytter med fra generation til generation.

- Typisk har man jo forsøgt at øge frugtbarheden ved at se, hvilke søer der fik flest grise, og avle videre på dem. Men det viser sig bare, at det generation efter generation ikke betyder noget, siger Jørgen Dalsgaard til Ingeniøren.

 

Med brugen af genetiske data er avlsværdien blevet langt mere præcis. Avlerne har et bedre billede af de egenskaber, der knytter sig til de enkelte genvariationer og grisens sande stamtræ, og det betyder, at svineavlerne kan avle på mindre populationer uden at frygte indavl.

Trods den stadigt mere effektive svineproduktion kæmper svineproducenter over hele Europa med røde tal. Paradokset er, at de nye metoder oversvømmer markedet med svinekød. Så selvom Danmark er helt i front med avlsarbejdet, havde den danske svinebranche et underskud på 12,2 mia. kroner i perioden 2007 til 2015 - en udvikling, der ventes at fortsætte i 2016.