Gavekøb i sidste øjeblik: Sidste chance før tankstationen

Så er indkøbsræset ved at være overstået - nogen nåede det i bedre tid end andre.

Der var masser af mennesker i Herning Centret i dag. Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Der er garanteret mange, der kan genkende situationen.

Kalenderen siger 23. december, og det er ved at være sidste chance for at få årets julegaver i hus. 

- Det er nok lige op over. I stedet for at købe på tankstationen i morgen tænkte jeg, at det skulle være nu, lød det for eksempel fra Hans Henrik Clausen, som TV MIDTVEST traf i Herning Centret.

00:28

Vi når det - interviews med handlende i Herning Centret

Luk video

Uden at være diskriminerende kan vi vist godt slå fast, at der var mange mænd blandt dem, der lige skulle nå de sidste indkøb.

Nogen gik rundt med et lettere stresset udtryk. Og så var der dem, der følte, at de havde helt styr på situationen.

- De lukker jo først klokken syv. Der er rigelig med tid, sagde Rudi Pedersen.

Lille juleaften markerer samtidig afslutningen på en særdeles travl periode i butikkerne. I Herning Centret udgør november og december 25 procent af den samlede omsætning.

- Vi har en lille million kunder igennem i november og december, så den 23. er en dejlig afslutningsdag, fortæller centerchef Kim Lauritsen.

Læs også Mohammed tilbød gratis juleklip: Rørende at se hvor glade folk bliver

01:59 Luk video