Gåtur endte i røveri

En kvinde fra Herning blev søndag aften holdt op af tre mænd, som ville have hendes penge.

Hvad der skulle have været en hyggelig gåtur med hunden, endte brat for en 21-årig kvinde fra Herning. På hjernbanebroen ved Kikkenborgvej blev hun holdt op af tre unge mænd, som ville have hendes penge.

De tre unge mænd spærrede hele gangsiden på broen, så den unge kvinde ikke kunne komme forbi. Den ene udtalte: Jeg skal have din pung - jeg skal fucking bruge nogle penge!

Kvinden havde sin hund med på gåturen, og den begyndte at give hals, da de tre mænd stoppede kvinden. Det resulterede i, at den ene mand sparkede ud efter hunden.

Da de tre fandt ud af, at de ikke kunne få penge af kvinden, flygtede de fra stedet.

 

Signalement:

Mand A:

- Mand i 20'erne- Sydlænding - muligvis fra Tyrkiet- Iført sort jakke

Mand B:

- Mand i 20'erne- Iført sort jakke

Mand C:

- Mand i 20'erne- Iført hvid dynejakke