GALLERI: Jetfly på Lindtorp Flyveplads

33 piloter fløj i dag helt op til 400 kilometer i timen med fjernstyrede jetfly på Lindtorp Flyveplads.

Jetfly.jpg

Der var fart over feltet, da 33 piloter i dag var samlet til JetCamp på Lindtorp Flyveplads vest for Holstebro. De fjernstyrede fly kan flyve helt op til 400 kilometer i timen.

En af de rutinerede piloter var Keld Hansen. Han har været med på JetCamp i mere end 15 år.

- Det, der er så fascinerende ved at flyve, er at man kan få det op at hænge i luften er, at man hele tiden skal gøre noget aktivt for at få den til at blive hængende deroppe, siger Keld Hansen.

Man kan få et begyndersæt til jetfly for omkring 20.000-25.000 kroner, men nogle af flyene koster op til 200.000 kroner, så det er en bekostelig affære at flyve. 

- Man bruger meget tid på at bygge flyverne, får en masse viden om maling og mekanik og ofrer en masse penge på det. Det giver et adrenalinkick at finde ud af, om det virker, for hvis man dummer sig, er der kontant afregning, fortæller Keld Hansen.

Flyene bruger "Jetfuel" som brændstof, hvilket er det samme som almindelige jetjagere bruger.

Her kan du komme med en tur ombord på et af jetflyene:

1:30