Gæs grovæder afgrøder

Store flokke af bramgæs hærger i øjeblikket markerne langs Vestkysten efter Naturstyrelsen er holdt op med at fodre.

Flere landmænd langs vestkysten har store problemer med flokke af grådige bramgæs, der æder afgrøderne. Sidste år gik det hårdt ud over landmand Hans Nielsens marker.

- Måske tabte jeg 30 procent i udbytte. Det var tydeligt mærkbart i mejetærskerne, siger landmand Hans Nielsen fra Stauning.

Tidligere har Naturstyrelsen fodret de fredede gæs, men af frygt for, at den voksende bestand skal vænne sig til korn, er man i år holdt op med at fodre dem. Landmændene frygter nu, de sultne gæs vil spise endnu mere fra markerne.

- Før havde man ligesom styr på gæssene. Man vidste hvor de var henne. Nu er de over det hele, fortæller Hans Nielsen.

Hvert år trækker 70.000 bramgæs igennem Danmark.

02:08 Luk video