Gaderøver varetægtsfængslet

Gaderøver varetægtsfængslet

En 16-årig dreng er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for at have begået gaderøveri i Herning.

Det tyder på, at lokalpolitiet i Herning har opklaret et røveri mod en 33-årig mand i Skolegade i Herning den 8. juni.

Tirsdag anholdt Østjyllands Politi en 16-årig dreng fra Aarhus. Han blev sigtet for røveriet på baggrund af politiets efterforskning.

Den 16-årige blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 13. august.

En 19-årig mand fra Herning er i forvejen varetægtsfængslet i sagen.

Gaderøveriet skete natten til den 8. juni på Skolegade i Herning, hvor en 33-årig beruset mand blev overfaldet med en flaske og sparket i hovedet.

De to gerningsmænd stak af med mandens jakke, der indeholdt mobiltelefon, nøgler og pung.