Gade vil ikke være næstformand

Søren Gade vil ikke være kandidat til næstformands-posten, når Anders Fogh Rasmussen på et tidspunkt går af.

Soren-Gade.jpg

Forsvarsminister Søren Gade afviser, at han vil stille op som kandidat til næst-formandsposten i Venstre, hvis muligheden skulle byde sig. Sådan siger Henning Nielsen, formand for Venstre i Holstebro Kommune, hvor Søren Gade kommer fra til TV/MIDT-VEST.

 - Søren Gade er ikke en mulig kandidat fra Venstre i Holstebro Kommune til en næstformands-post, hvis Venstre skal have valgt en ny næstformand. Det har Søren Gade selv sagt til mig, at han ikke ønsker.

Dermed er er det kampvalg der måske var på vej mellem Søren Gade og skatteminister Kristian Jensen om næstformandsposten afblæst. Det ligger fast at Lars Løkke Rasmussen skal være ny formand.

Søren Gade havde muligheden

Flere har ellers peget på, at Søren Gade - med en stigende popularitet både i befolkningen og blandt Venstres medlemmer - måske kunne samle flest stemmer i en afstemning om næstformandsposten. Men sådan bliver det ikke. Nu er der i stedet lagt op til et historisk roligt generations-skifte i Venstre, i det tilfælde Anders Fogh Rasmussen vælger at gå af.

Her nedenfor kan du høre Søren Gades egen kommentarer til sagen:

2:08