Gaardsted vil i Folketinget

Karin Gaardsted har sagt ja til at afløse Jens Christian Lund som folketingskandidat.

080310Gaardsted.jpg

Nu er det officielt: Viborgs viceborgmester Karin Gaardsted satser på en karriere i Folketinget.

Den socialdemokratiske kredsorganisation og to lokale partiforeninger i Viborg - Vestbyens Vælgerforening og Midtbyens Vælgerforening - peger på Gaardsted som afløser for det nuværende folketingsmedlem Jens Christian Lund, der stopper efter næste valg.

Ernst Greve fra kredsorganisationen peger på, at Karin Gaardsted fik 6500 personlige stemmer ved kommunalvalget sidste år, hvor hun var partiets borgmesterkandidat i Viborg Kommune.

- Karin vil være en dygtig og visionær repræsentant for Viborg-området i Folketinget, siger Ernst Greve.

Gaardsted er endnu ikke officiel folketingskandidat - den formelle opstilling finder sted senere på en kredsgeneralforsamling.