Fyringsrunde på Bestseller

Tøjkoncernen i Brande må afskedige op mod 130 ansatte, erfarer avis

090126_Bestseller_Bin_Clip.jpg

Tøjkoncernen Bestseller med hovedsæde i Brande gør klar til en fyringsrunde.

Et underskud på 76 millioner kroner betyder, at op mod 130 medarbejdere skal afskediges. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer, som er kommet i besiddelse af et internt notat, hvor ledelsen beklager situationen.

- Ledelsen i Bestseller er berørt af situationen og beklager dybt, at manglende rettigig omhu har medført økonomisk og følelsesmæssig usikkerhed, står der blandt andet i notatet.

Bestsellers pressechef Bo Terp siger til TV/MIDT-VEST, at han ikke ønsker at kommentere avisens oplysninger.