Fyringskonsekvenser i Naturstyrelsen
Naturstyrelsen i Thy skal finde ud af, hvilke områder der skal skæres ned på i forbindelse med nationale nedskæringer.
Hos Naturstyrelsens afdeling i Thy skal der skæres ned på antallet af ansatte. Noget, der selvsagt får konsekvenser ude i naturen.
- Serviceniveauet bliver selvfølgelig ikke helt det samme, som folk har været vant til. Vi er blandt andet allerede i gang med at fjerne mange af vores skraldespande, forklarer Ditte Svendsen, der er skovrider i Naturstyrelsen Thy.
Naturstyrelsens lokale enheder har en række lovmæssige forpligtelser. Det indebærer, at der ikke må skæres ned på fredede naturområder.
- Vi skal i gang med at finde ud af, hvad det er for nogle opgaver, vi skal nedprioritere, fortæller Ditte Svendsen.
På landsplan nedlægger Naturstyrelsen i alt 87 stillinger.