Fyringer på skolerne i Skive

Skolerne i Skive Kommune står over for den første fyringsrunde i 20 år. 18 skoler bliver berørte.

Onsdag får 26 medarbejdere fordelt ud over 13 skoler i Skive Kommune en fyreseddel. Fyringsrunden, der rammer både lærere, pædagoger og administrativt personale, skyldes et kraftigt faldende børnetal. Det skriver Skive Folkeblad mandag.

Kun én skole går helt fri

Udover fyringerne, kan lærere på yderligere fem skoler se frem til forflyttelse, dermed er det kun én enkelt skole i kommunen, der går helt fri.

Fyringsrunden er den første af sin slags i 20 år på skolerne i Skive Kommune.