Fyringer på fjerkræslagteri

Rose Poultry i Vinderup fyrer 22 slagteriarbejdere.

Fyringerne kommer på grund af en nedgang i produktionen. Produktionsdirektør Michael Jørgensen siger til TV/MIDT-VEST, at det er ferskvare-salget der er for nedadgående. Grill-sæsonen er slut, og nu vil der i højere grad blive produceret fjerkræ til frost - hvilket kræver færre hænder. Produktionsdirektøren håber, de fyrede ansatte får mulighed for at vende tilbage til foråret, når det igen bliver højsæson for fersk kød.Der er omkring 450 medarbejdere på Rose Poultry i Vinderup.