Fyrede i arbejde igen

Slagteriarbejdere fra Nykøbing har fundet andet arbejde

090527_DanishCrown_Bin_Clip.jpg

Langt de fleste af de fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown i Nykøbing er kommet i arbejde igen.

Afdelingen lukkede i august sidste år - 317 ansatte blev fyret, og i dag står 29 uden arbejde, oplyser slagterikoncernen.

- Det er vi rimeligt stolte af - alt taget i betragtning. Allerede en måneds tid efter lukningen gik meget i stå overalt i samfundet. Så alt i alt er det et godt resultat, siger Asbjørn Mikkelsen, der var tillidsmand på afdelingen.

De fleste af de fyrede har fået arbejde andre steder i lokalområdet, nogen er begyndt på andre afdelinger i Danish Crown, otte er i gang med kurser eller efteruddannelse, og fire er gået på efterløn.

Da Danish Crown besluttede at lukke slagteriet i Nykøbing, oprettede slagterikoncernen en jobbank for at hjælpe de fyrede.

Tidligere indslag: Sidste arbejdsdag på slagteriet