Fuldt program i 1. division: Viborg og Thisted jagter vigtige point

Der er fuldt program i fodboldens 1. division 2. påskedag. Især to af landsdelens tre hold skal på vigtig pointjagt.

Med 38 point er Viborg lige nu placeret på 3. pladsen i tabellen - skarpt forfulgt af Thisted på 4. pladsen, der har spillet en kamp mere og ligeledes hentet 38 point.
Med 38 point er Viborg lige nu placeret på 3. pladsen i tabellen - skarpt forfulgt af Thisted på 4. pladsen, der har spillet en kamp mere og ligeledes hentet 38 point.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Helligdag er ikke lig med fridag i fodboldens 1. division, der byder på fuldt program med seks kampe. Her i landsdelen spiller Viborg FF hjemme mod FC Roskilde, og i Skive er der lokalbrag mod Thisted FC på menuen.

Før dagens kamp er Thisted med 38 point placeret på tabellens fjerdeplads - lige akkurat udenfor de tre første pladser, der kan være vejen til oprykning til Superligaen.

Og selvom der er langt ned til Skive, der lige nu er tabellens absolutte bundprop med kun 13 point, så tager Thisted opgaven seriøst. 

- Vi tager på ingen måde nemt på opgaven, fordi vi ved godt, hvad Skive står for. Samtidig ved jeg også, at vi er et godt hold, når vi præstere alt det vi kan. Derfor skal den have fuld gas, hvor jeg håber, vi kan synge vores fantastiske sejrssang efter kampen, siger Jeppe Svenningsen til holdets hjemmeside.

Kampen spilles på Egeris Idrætsanlæg, da Skives sædvanlige hjemmebane ikke er klar til kamp på grund af vejret og et nyt græstæppe. 

Før dagens kampe topper Vendsyssel FF tabellen sammen med Vejle, mens Skive IK ligger på sidstepladsen. 
Før dagens kampe topper Vendsyssel FF tabellen sammen med Vejle, mens Skive IK ligger på sidstepladsen. 
Foto: Screendump Flashscore.dk

Hjemme i domkirkebyen tager Viborg FF mod tabellens nuværende ottendeplads, FC Roskilde. Viborgenserne ligger før dagens opgør på 3. pladsen - kun fire point efter Vendsyssel FF og Vejle, hvor kun forskellen i målscoren afgør forskellen med nummer et og to.

Da Viborg og Roskilde tørnede sammen i efteråret trak Viborg det længste strå i det første opgør med en 4-3 sejr på hjemmebane, mens Roskilde vandt det andet opgør 1-0.

Dermed er der lagt op til en spændende kamp, hvor især Viborg har brug for pointene for at fastholde sin nuværende placering i det fine selskab øverst i tabellen.

Der er kampstart klokken 13.45 på både Sparekassen Thy Arena i Thisted og Egeris Idrætsanlæg i Skive.

1:44
Skærtorsdag var også kampdag i 1. division. Her slog Viborg FF rivalerne fra Skive på hjemmebane 1-0.