Frygter for Strandingsmuseets fremtid

Holstebro Museum svigter strandingsmuseet i Thorsminde. Sådan lyder anklagen fra strandingsmuseets bagmand Gert Normann Andersen, der frygter for museets fremtid.

strandingsmuseet001.jpg

En lang strid mellem Strandingsmuseets venner og bestyrelsen i Holstebro Museum har nu ført til, at Gert Normann Andersen har trukket sig fra Holstebro Museums bestyrelse. Han retter samtidig en kritik mod Holstebro Museum, der står for driften af Strandingsmuseet.

- De har ingen tradition for at tjene penge eller udvikle. De er vant til at skulle have nogle penge fra staten eller kommunen. Og så kan de gå ud og grave lidt her og der. Det er også meget godt, men så er det bare ikke dem der skal have med Strandingsmuseet at gøre, siger Gert Normann Andersen.

Gert Normann Andersen har viet 28 år af sit liv til Strandingsmuseet. Det er ham, der har fisket en stor del af museets genstande op. Han forudser nu, at det vil blive svært at bevare Strandingsmuseet i sin nuværende form.

- Der vil lige så stille blive droslet ned, og så ender det med, at der er åbent fem til seks måneder hver sommer, siger Gert Normann Andersen.

Det har i dag ikke været muligt, at få en kommentar fra Holstebro Museums bestyrelse.

 

Hør her hvorfor Gert Normann Andersen er trådt ud af Holstebro Museums bestyrelse:

 

Hør her Gert Normann Andersens bud på Strandingsmuseets fremtid: