Bekymret Lars Krarup: Frygter at beslutningerne bliver rykket mod øst

Herning-borgmesteren mener, at der er behov for at se nærmere på et mere borgernært sundhedsvæsen, men er stadig bekymret.

00:48

Hør Lars Krarup kort forklare sin bekymring lige her.

Han frygter, at regeringens sundhedsreform kan resultere i, at nogle af beslutningerne vil rykke længere mod øst.

Venstre-borgmester i Herning Lars Krarup udtrykker i dag nogle bekymringer omkring regeringens nye sundhedsudspil.

Læs også Kristian Jensen forstår uro i eget bagland over sundhedsreform

- Jeg deler analysen med, at der er behov for at kigge på et mere borgernært sundhedsvæsen, men der hvor jeg har min store bekymring, er, at det her for mig er en centralisering på den lange bane. Og centraliseringer har den fællesnævner, at de plejer at samle sig længst muligt mod øst i det her land, og det betyder, at beslutningerne kommer med langt væk fra Midt- og Vestjylland, og som borgmester her, så er jeg bekymret for det, fortæller han.

Det er nedlæggelsen af regionsrådene, hvor der i dag sidder folkevalgte politikere, der bekymrer borgmesteren.

- Hvis beslutningerne skal træffes i nogle ikke folkevalgte led, så vil det hurtigt blive sådan nogle regnearksmodeller, og så vil der være ting herude, hvor der ikke er så tæt befolket, der forsvinder. Det er det, jeg kan have en frygt for, slår han fast.

Læs også Søren Gade revser sundhedsreform: - Det er en fejl at fjerne det folkevalgte led

Ikke kun negativt

Borgmesteren er dog ikke udelukkende negativ omkring regeringens sundhedsreform. Han havde dog håbet, at de kunne have beholdt et folkevalgt led.

- Jeg synes, det er rigtigt fint, at man får kigget på sundhedsvæsnet og får gjort det mere borgernært, men de her 21 sundhedsfællesskaber, dem kunne man jo godt lave uden at fjerne det folkevalgte led. Derfor synes jeg måske, at det er unødvendigt at fjerne dem.

Læs også Sundhedsreform: Sådan bliver det nye sundhedsvæsen i Midt- og Vestjylland

Har Venstre været for dårlige til at lytte til deres Midt- og Vestjyske bagland i den her sag?

- Det ved jeg ikke. Der er bagland alle vegne, men jeg tror, der har været en fællesnævner i, at hvis man går meget rundt i cirklerne i København, så synes man ikke, det er et problem, at regionerne skal lukkes. Hvis man kommer herovre fra Midt- og Vestjylland, så er man noget mere bekymret, slår Lars Krarup fast.

Hvad mener borgmesteren i din kommune? Det kan du læse mere om lige her

HER ER REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL

  1. Regionsrådene nedlægges

    Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.

    I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
     

  2. Sundhedsvæsen Danmark

    En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

    Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening. Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
     

  3. Fem sundhedsforvaltninger

    Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

    Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

    Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
     

  4. 21 sundhedsfællesskaber

    Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

    Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

    I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
     

  5. Patientrettighederne styrkes

    Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
     

  6. Garanti til førstegangsfødende

    Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
     

  7. Færre sygehusbesøg og indlæggelser
    Regeringen har lavet en målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025.
     

  8. Seks milliarder
    Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen frem mod 2025. Til formålet oprettes en såkaldt Nærhedsfond.
     

  9. Flere praktiserende læger

    Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
     

  10. Flere akutberedskaber

    Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 
     

  11. Landsdækkede lægevagt

    Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
     

  12. Nye sundhedshuse

    Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 
     

  13. Digitale løsninger

    De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 
     

  14. Opgaver skifter hænder

    Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 

    Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 
     

  15. Flere sygeplejersker

    Regeringen vil uddanne 600 flere sygeplejersker fra 2019-2022. 

    ​​​​Kilde: TV2.dk og Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"