Frygtede overfald

En 31-årig mand fra Hindbjerg ved Kjellerup blev mandag aften så bange, at han ringede til politiet.

Blaablink (politi).jpg

Mandag aften fik Midt- og Vestjyllands Politi et opkald fra en 31-årig mand fra Hindbjerg ved Kjellerup. Manden har på et tidspunkt været involveret i en voldssag i Kjellerup, og da han mandag aften så nogle biler kredse rundt ved sin bopæl i Hindbjerg, blev han så bange, at han alarmerede politiet. Den 31-årige frygtede, at det var nogle personer, der ville komme og overfalde ham.En politipatrulje kørte til stedet, men kunne ikke se noget og har derfor nu overladt sagen til landbetjenten i Kjellerup, der vurderer, om der skal ske mere i sagen.