Frugtproducent jubler over sol og varme

Masser af sol og varme har givet perfekte betingelser for blandt andet æbler og jordbær

1:05
Frugtavlerne har hænderne over hovedet, allerede inden æblerne skal plukkes.
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Smilet er svært at skjule for frugtavler Lars Pedersen. For de hvide blomster vidner om en rigtig lovende æblesæson.

- Det er svært at sige, om de bliver hængende alle sammen, men lige nu ser det ud til at blive et fantastisk år med æbler, smiler han. 

Snart kan de første jordbær plukkes

Solskin i massevis har også gavnet i jordbærmarken. Og hvis vejret fortsætter går der ikke mange dage, før de første bær kan plukkes. 

- Hvad der kan gå galt? Det ved jeg faktisk ikke... Jo, altså frost nu, det ville være en katastrofe. Men det er der jo ikke meget, der tyder på, lyder det tilfreds fra frugtavleren. 

DMI lover endnu mere sol den kommende uge.