Fritidshus tømt for værdier

Ukendte gerningsmænd tog alt fra gasovne til vinflasker

ThistedPolitiExt.jpg

Vinterferien bød på særdeles uvelkomne gæster i et fritidshus i Helligsø. Ukendte gerningsmænd brød nemlig ind i huset ved at tage listerne af en rude. Her stjal de blandt andet en brændeovn, et køleskab, en fjernstyret helikopter og bil, et fjernsyn og en mikrobølgeovn. Det hele kunne så skylles ned med 3-4 flasker vin og en halv kasse øl, som også blev fjernet fra fritidshuset.

Politiet i Thisted har fundet fingeraftryk og DNA-spor fra gerningsstedet, som det nu sender ind til nærmere undersøgelser.