Friskole-folk nægter at give op

Politikerne vil hellere rive skole ned end sælge den til forældrene - alligevel er der stadig liv i planerne om en ny friskole på Mors.

310112_Friskole-banner.jpg

Folkene bag planerne om en ny friskole på det sydvestlige Mors arbejder målrettet videre, selv om politikerne i Morsø Kommune mandag aften sagde nej til at sælge dem de bygninger, der i dag tilhører Hvidbjerg Skole.

- Vi kæmper videre. I morgen aften inviterer vi forældrene til møde for at fortælle dem om vores visioner for skolen, siger friskole-gruppens talsmand Uffe Korsgaard til TV/MIDT-VEST.

11 stemte for og ni imod, da kommunalbestyrelsen vedtog spareplanen, der betyder lukning af skolerne i Hvidbjerg, Vejerslev og Frøslev.

Borgmesteren: Vi har skoler nok

 I stedet for at sælge Hvidbjerg Skole til forældrene, vil politikerne hellere rive den ned. Og selv om det koster tre millioner kroner, fastholder borgmester Lauge Larsen (S), at det er den rigtige beslutning.

- Vi synes, at der er friskoler nok på Mors. I dag har vi faktisk syv folkeskoler og syv friskoler, siger borgmesteren. Han understreger, at kommunen bliver skåret i bloktilskud med cirka 33.000 kroner hver gang, der går en elev i friskole.

Antallet af skolesøgende børn på Mors vil i 2017 være 433 færre end i dag.

Interview med borgmester Lauge Larsen:

 

1:33

 

Interview med friskole-gruppens talsmand Uffe Korsgaard:

1:38

 

2:22
Hvidbjerg Skole på Sydvestmors rives ned for at forhindre, at forældre bruger den som friskole. "Vi har skoler nok", siger borgmesteren.