Frikirkepræst fra Skjern kritiserer tvunget kursus

Efter afsløringer af ekstreme imamer i tv-dokumentar indførte politikerne tvunget kursus. Det møder nu kritik fra en frikirkepræst fra Skjern.

Imamer fra hele landet mødtes efter programmet "Moskeerne bag Sløret" i Islamisk Kulturcenter for at diskutere TV2-dokumentaren. Fra venstre, Ali Ismail og Oussama El-Saadi. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Der sidder 26 frikirkepræster, tre asatroende og en imam.
    
Det er ikke starten på en vittighed. Men derimod frikirkepræst i Skjern, Morten Rugager Kristensens, beskrivelse af et kursus for religiøse forkyndere, han var på i sidste uge.
    
Kurset for religiøse forkyndere, der er indført fra april i år, blev til i kølvandet på den meget omtalte dokumentarserie "Moskéerne bag sløret", sendt på TV2. 

I virkeligheden vil man gerne lære os forkyndere, hvad demokrati er. Men det ved de fleste af os udmærket godt, fordi vi er født og opvokset i Danmark

Morten Rugager Kristensen, frikirkepræst, Skjern Bykirke

Kurset skal sikre vestlige værdier   

Dokumentaren satte for alvor fokus på ekstreme muslimske prædikanter i Danmark.
    
Kvinder, der har sex uden for ægteskabet, skal stenes og piskes, og børn, som ikke vil bede, skal opdrages med tæv, lød de mest opsigtsvækkende udtalelser i programmet.
    
Men et af de våben, politikerne greb til i kampen for at sikre vestlige værdier, nemlig et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, rammer primært folk fra andre trosretninger, viser det sig. 

Læs også Efter sex-sag fra Silkeborg: Skærpet tilsyn med frikirker

  Kurset er obligatorisk, hvis man vil have ret til at vie folk.

Dyrt i tid og penge 

Morten Rugager Kristensen, der er cand.theol. og præst i Skjern Bykirke, beskriver sig selv som pæredansk. Alligevel skulle også han på det obligatoriske kursus, hvis han vil kunne vie folk i kirken. 
    
- Jeg lærte om, hvad et demokrati er, og hvad magtens tredeling er. Og noget om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fortæller han.
    
- Så lærte jeg også en lille smule om, hvad det vil sige at indgå et ægteskab i Danmark. Men det var en ret lille del. I virkeligheden vil man gerne lære os forkyndere, hvad demokrati er. Men det ved de fleste af os udmærket godt, fordi vi er født og opvokset i Danmark, siger Morten Rugager Kristensen.
    
Derfor ærgrer det ham at have brugt to dage i København og 6000 kroner af frimenighedens indsamlede penge på kurset.

Minister ser ingen problemer   

Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) oplyser, at der har været 12 imamer blandt de indtil videre 65 deltagere på de kurser, der har været afholdt.
    
Og det er der ikke noget galt i, mener hun. Det er tværtimod helt som forventet.
    
- Det passer med, hvem der har søgt om vielsesbemyndigelse. Vi taler rigtig meget om imamer, men der findes rigtig mange trossamfund i Danmark, fastslår hun. 
   

Læs også Landsretten stadfæster dom: Skive-Imam er skyldig i homo-kommentarer

Kurset blev etableret efter dokumentaren "Moskéerne bag sløret", som dokumenterede omfattende problemer. Men er der dokumenteret lignende problemer i andre trossamfund?

- Vi har løbende diskussioner om andre trossamfund. Jeg så for et halvt år siden et dokumentarprogram om Jehovas Vidner. Det at få en vielsesbemyndigelse er alvor, siger ministeren.
    
Men er der ikke en risiko for, at ekstremistiske imamer, som egentlig var afsættet for den politiske debat, undlader at søge vielsesbemyndigelse og på den måde ikke kommer på kurset?

Vi kommer ikke til at diskriminere forstået på den måde, at vi ser på, om nogle har én baggrund, og nogle har en anden. Det er væsentligt, at vi stiller samme krav til alle

Mette Bock, Kultur- og kirkeminister, Liberal Alliance

- Jo da. Sådan er det jo i et land med tros- og religionsfrihed. Du behøver ikke at søge anerkendelse og vielsesbemyndigelse, siger ministeren.
    
Ministeren er åben over for at se på, om indholdet på kurserne skal rettes til. Men det kommer ikke på tale at undtage bestemte trosretninger fra at skulle deltage.
    
- Vi kommer ikke til at diskriminere forstået på den måde, at vi ser på, om nogle har én baggrund, og nogle har en anden. Det er væsentligt, at vi stiller samme krav til alle, fastslår Mette Bock.
    

Læs også Frikirke løber tør for plads: Laver gammelt slagteri om til ny kirke