Oprydning i Europa presser salget hos B&O

Bang & Olufsen er udfordret på salget i Europa, mens kineserne hiver produkterne ned af hylderne.

Bang & Olufsen havde en lille fremgang i omsætningen i sommermånederne, da selskabet er i gang med at rydde op i sine salgskanaler i Europa og USA. Det har kostet på salget.

02:10

B&Os administrerende direktør, Henrik Clausen, forholder sig til tilknytningen til Struer, som han mener har en brandværdi.

Luk video

Virksomheden, der er kendt for tv, lydanlæg og højttalere, kommer ud af første kvartal med et salg på 601 millioner kroner. Det er en fremgang på to procent sammenlignet med året før.
    
Det viser regnskabet for kvartalet, der dækker juni, juli og august, og sæsonmæssigt er årets mindste.
    
Mens Europa og USA ikke kunne levere vækst, havde B&O stor fremgang på det asiatiske marked, hvor salget steg med 26 procent.
    
På bundlinjen fik B&O et minus på fire millioner kroner, hvilket var en klar forbedring fra et underskud på 55 millioner kroner året før.
    
/ritzau/

04:00

Henrik Clausen fortæller om de overordnede linjer i regnskabet og de nye tendenser. 

Luk video