Frem vil have Onyszko

1. divisionsklub interesseret i den fyrede FCM-målmand.

Det er tilsyneladende ikke alle danske fodboldklubber, der har et problem med den fyrede fodboldmånd Arek Onyzsko og hans omstridte holdninger.

1. divisionsklubben Frem kunne i hvert fald godt tænke sig at hyre den fyrede FC Midtjylland-målmand.

- Han er en dygtig spiller, og dygtige spillere er altid velkomne. Jeg synes, at man skal række hånden ud til en mand, som ligger ned, siger klubbens bestyrelsesformand Peter Hornbæk til metroXpress.

Onyszko selv ved ikke, hvad fremtiden bringer, men i dagens BT udtrykker han forståelse for FC Midtjyllands reaktion på den kontroversielle bog Fucking Polak.

- Jeg er ikke sur på nogen i FC Midtjylland, for de har hjulpet mig så meget, siger han til BT.