Fra Viborg til Thisted på et hjul

Andreas Ettrup fra Viborg har sat sig for at cykle fra Viborg til Thisted på sin ethjulede cykel. En tur på 150 km.

Præcis kl. 04 fredag morgen cyklede Andreas Ettrup af sted på sin ethjulede cykel. Han har sat sig for at cykle fra Viborg til Thisted - en tur på 150 kilometer.

- Jeg gør det, fordi jeg har lyst. Når man kører så langt, presser man sig selv og kommer helt der ud, hvor man virkelig kan mærke, man lever. Det lyder på meget voksent, men også meget livsbekræftende. Man lærer sig selv at kende, fordi man oplever alle sider af sig selv på sådan en cykeltur, siger Andreas Ettrup.

Hele vejen har han en ven ved sin side, som kører med mad- og drikkevarer - dog kører vennen på en helt almindelig tohjulet cykel.

- Som udgangspunkt holder jeg ikke pauser, fopr hvis jeg først gør det, kommer jeg ikke i gang igen. Jeg har kun nogle vand- og toiletpauser, og det er det, siger han.

Turene bliver længere og længere

Andreas Ettrup begyndte sin cykelkarriere på en højskole. Her satte han sig for at lære at cykle på en ethjulet. Siden har det udviklet sig.

- I 2013 satte jeg mig for, at jeg ville cykle et marathon. Det udviklede sig til 100 km sidste år, og det var rigtig hårdt. Men jeg kan godt cykle 150 km.

I år skulle det så være endnu vildere, nemlig 150 km på et hjul. Andreas Ettrup har regnet ud, at turen vil tage omkring 15 timer. Men efter efter cirka 50 km farer han vild.

- Jeg troede, det var rigtig nemt, men nu er jeg kommet på afveje. Vi kom til at køre mod Aalborg, så jeg får nok ikke 12 i geografi, men nu har vi styr på det igen, siger han.

Det resulterede i en kæmpe omvej på en ekstra times cykling. Den 15-årige cyklist fra Viborg forventede at ankomme til Thisted omkring kl. 19, hvor hans bedsteforældre bor. Nu er der dog lagt ekstra tid til.

Vi var med, da Andreas Ettrup forlod Viborg meget tidligt i morges:

01:44 Luk video

Undervejs sender han os videoklip, hvor han fortæller, hvordan turen går. Du kan følge med her:

00:29 Luk video

00:40 Luk video

Video efter 100 km:

00:24 Luk video

Video efter 125 km:

00:24 Luk video

Så kom Andreas i mål:

00:30 Luk video