Fra Vega til Vestjylland

Direktør for kendt spillested skal stå i spidsen for stort prestigeprojekt.

Det bliver den 43-årige Peter Sand, der skal stå i spidsen for det store prestigeprojekt Kraft i Ringkøbing.

Peter Sand kommer fra en stilling som administrerende direktør på det københavnske spillested Vega - og nu skal han så lede det arbejde, der skal resultere i en stor oplevelsespark med naturkræfterne som omdrejningspunkt.

- Naturkræfter som vind, sol og hav skal vises gennem ny teknologi, der inddrager og fascinerer de besøgende. Det er en chance, jeg ikke kan sige nej til, siger Peter Sand.

Kraft er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Handels- og TurismeCentret, Vestas Wind Systems og Innovation Lab. Projektet har fået 10 millioner kroner i udviklingsstøtte fra Region Midtjylland.

Læs mere om Kraft - eksternt link.