Fra Superliga til serie 4: - Huha det var hårdt

Gensynsglæden med fodbold på og uden for banen var stor, da en af landsdelens fodboldprofiler, Kristian Bach Bak, i går fik  går debut i serie 4.

Kristian Bach Bak underskrev i marts en kontrakt, som binder ham og FC Midtjylland sammen de næste fem år. Mandag aften stod han på banen for Tjørring.
Kristian Bach Bak underskrev i marts en kontrakt, som binder ham og FC Midtjylland sammen de næste fem år. Mandag aften stod han på banen for Tjørring.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Kristian Bach Bak forbinder man oftest med Superliga og FC Midtjylland, hvor han er assistenttræner.

Men mandag aften fik han et nyt hold og debut på banen for Tjørring Allstars. Noget, han har savnet.

- Jeg har savnet fællesskabet og det at være på et hold. Men ikke det fysiske, for huha det var hårdt, siger Kristian Bach Bak, der stoppede med at spille fodbold i 2016. 

Hans nye klub havde fået trykt hans gamle nummer 32 på trøjen til aftenens kamp for serie 4-holdet.

Tjørring Allstars består af gamle Jyllandsspillere mellem 28-50 år.
Tjørring Allstars består af gamle Jyllandsspillere mellem 28-50 år.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

God stemning og fællesskab

36-årige Bach Bak spillede en fin kamp på venstre fløj, men kom ikke på måltavlen, men det gjorde ikke så meget, for det var nemlig mange andre gode ting ved at være tilbage på banen.

- Jeg kom ind i et omklædningsrum, hvor vi delte med endnu ældre oldboys. Der var bare god stemning, og min nye træner sagde, at det vigtigste sammen med fællesskabet og at have det sjovt. Det handler det altid om uanset om det er på Superliga-niveau eller lavere niveau, siger Bach Bak.

0:58
Kristian Bach Bak fortæller om, hvordan det var at spille kamp igen.

Kristian Bach Bak og FC Midtjylland er netop gået på sommerferie, og den begyndte lidt hårdere end forventet.

- Jeg havde glædet mig til lidt ferie, men jeg ved ikke, om den skulle have startet sådan her. Der er plads til forbedringer, men det var dejligt at komme ud og spille fodbold, og det er nogle herlige gutter, siger Kristian Bach Bak.

Tjørring Allstars vandt kampen over KLG 5-1.

1:13
Kristian Bach-Bak fik mandag aften debut i serie 4, da han var på holdkortet for Tjørring Allstars