Fra spejdermor til spejderleder

Spejdertruppen fra Skive har medbragt deres helt egen madmor.

madmor.jpg

Mona Pedersen fra Skive havde i mange år sagt til sig selv, at spejder, det ville hun ikke være. Det var alligevel for primitivt. Men det har Spejdernes Lejr 2012 ændret på.

Datteren Anne på 13, skulle selvfølgelig med Det Danske Spejderkorps, Skivegruppen på lejr og mor Mona måtte alligevel ud for at se på.

- Madlavning over bål imponerer mig, især den måde "madmor" Lene Buhl organiserer det på her på pladsen. Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne blive så godt, siger Mona Pedersen, efter at have smagt pizza bagt i bålovn.

Nu vil Mona til at lære spejderhåndværket og hjælpe med juniorspejdere.

-Jeg er bidt af det og har meldt mig til at være leder efter ferien, siger Mona Pedersen, mens hun får sin første instruktion af Lene Buhl, der har været med som "madmor" på adskillige spejderlejre.

madmor2.jpg

madmor3.jpg