Fra skadeslisten til landsholdet

For få år siden led håndboldspiller Klaus Thomsen af alvorlige skader i både knæ og skulder. Mandag blev han udtaget til B-landsholdet.

110313_Klaus_Thomsen.jpg

For få år siden var håndboldspilleren Klaus Thomsen fanget i et sandt skadeshelvede. I dag blev han udtaget til det B-landshold, der til april skal spiller 4-nationers turnering i Polen.

- Det er rigtigt fedt og jeg er rigtigt stolt over at være blevet udtaget. Det betyder jo, at Ulrik Wilbek har lagt mærke til mig og ser vores kampe, siger Klaus Thomsen.

Det hele værdInden Klaus Thomsen i sommer skiftede til Team Tvis Holstebro, havde han flere alvorlige skader i både skulder og knæ. Flere af del var så slemme, at han overvejede, om det var værd at fortsætte håndbold karriereren.

- Jeg kom altid til konklusionen, at det var det hele værd. Om jeg så havnede i en kørestol, var jeg fortsat.

Udtagelse giver blod på tanden

Men skiftet til Team Tvis Holstebro har været godt for forsvarsprofilen. Klaus Thomsen har fået lov til at koncentrere sig om forsvarsspillet og har fået styrket fysikken. Landsholdsudtagelsen motiverer ham til at give den en ekstra skalle til træning og til kamp.

- Der er langt fra B- til A-landsholdet, men der går nok ikke mange år, inden de skal bruge en ny klippe i forsvaret. Så må de jo gerne kigge i min retning, griner Klaus Thomsen.

Midt- og vestjysk landshold

B-landsholdet har et massivt midt- og vestjysk præg. 11 af de 18 spiller til daglig i Midt- og Vestjylland. De 11 spillere er:

Casper Ulrich Mortensen, BSV

Benjamin Jacobsen, BSV

Theis Baagøe, BSV

Morten Balling, Mors-Thy

Marcus Mørk, Mors-Thy

Rene Rasmussen, Skjern Håndbold

Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro

Klaus Thomsen, Team Tvis Holstebro

Michael Damgaard, Team Tvis Holstebro

Mads Christiansen, Team Tvis Holstebro

Anders Petersen, Team Tvis Holstebro

 

Se hele landsholdsdtruppen her (eksternt link)