Fra arkivet: Se Jannick Green helt uden fortænder

I 1995 besøgte vi håndboldspilleren Hanna Green i anledning af, at hun havde spillet sin kamp nummer 400. Dengang interviewede vi hendes 6-årige søn Jannick Green.

00:18

Hør 6-årige Jannick Green fortælle, hvordan hans mor er blevet så god til håndbold.

Han var meget lille, og så havde han tabt begge fortænder.

Den 6-årige dreng i toppen af artiklen havde meget foran sig. Rigtigt meget.

Hans mor Hanna Green var professionel håndboldspiller i Lemvig, og det var i anledningen af, at hun havde spillet sin kamp nummer 400, at TV MIDTVEST besøgte familien i januar 1995.

I dag er det ikke længere Hanna Green, vi hepper på, når landsholdet går på banen. Det er derimod lille Jannick Green, der i løbet af de sidste 23 år har fået fortænderne tilbage og er vokset til en beskeden højde på 195 centimeter.

Der er sket meget siden 1995. Foto: Scanpix / MOHAMMED DABBOUS

I aften skal han endnu en gang spille for Danmark, når håndboldlandsholdet går på banen til EM i Kroatien.

I 1995 og flere år frem var det dog en anden sport, der betød noget for Jannick Green.

- Han spiller mikrohåndbold, men han vil hellere spille fodbold, sagde Hanna Green.

Der var dog en ting, som han var rigtig glad for ved at være med sin mor til håndbold.

- Man får slik, fortalte han begejstret og viste de manglende fortænder frem i et stort smil.

04:30

Se hele indslaget fra 1995 her.

Luk video