Fotoudstyr for 100.000 kroner stjålet fra Skive Rådhus

Foto: Arkiv

Fotoudstyr for 100.000 kroner stjålet fra Skive Rådhus

Skive Kommunes tekniske forvaltning har fået stjålet professionelt kameraudstyr for mindst 100.000 kroner.

Politiet i Skive har modtaget en anmeldelse om tyveri fra Den Blå Diamant – Skive Kommunes tekniske forvaltning. Mellem onsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 7.30 er der blevet stjålet for mindst 100.000 kroners professionelt kameraudstyr.
- Udstyret er stjålet fra fire forskellige lokaler, men vi har ingen spor efter, hvordan de er kommet ind, fortæller Lars Mikkelsen, der er politikommissær i Skive.

Politiet efterlyser vidner, der har været på Rådhuspladsen– især i aftentimerne mellem 18 og 20. Samtidig er de ved at undersøge alarmerne og hvornår den sidste medarbejder er gået hjem.