Fotomuseum kan være tabt for Herning

Fotomuseum kan være tabt for Herning

Danmarks Fotomuseum har mistet 80 procent af Herning Kommunes tilskud. Nu vil museet finde et nyt sted at holde til.

Herning Kommune er i gang med at tage livet af en af sine mest berømte turistattraktioner. Danmarks Fotomuseum er det største af sin art i hele Europa, men nu har byrådet valgt at fjerne 80 procent af tilskuddet til museet.

- Vi kan jo ikke forstå, at man med det forholdsvis lille beløb, som Herning Kommune giver i tilskud hertil, ikke vil fortsætte med det her museum, når man ser på, hvad man bruger af store beløb til andre ting, fortæller Keld Nielsen, der er formand for Danmarks Fotomuseum.

Det drejer sig om cirka 800.000 kroner for fotomuseet. En del af en spareplan på i alt 110 millioner.

- Det her er en situation, hvor vi skal finde nogle penge, og i stedet for at tage fra rigtig mange har vi valgt at fokusere på nogle færre områder. Det går blandt andet ud over fotomuseet, siger Natascha Joof, som er næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune.

Museet kigger blandt andet på Aarhus og Holstebro som nyt tilholdssted.

01:53 Luk video