Tredobbelt trafikdrab: Forsvarer og anklager enige om tre års fængsel er en rigtig straf
Kombinationen af høj fart, manglende kørekort og spiritus i blodet udløste en hård straf ved retten i Herning. Dommen bliver næppe anket.
Tre års fængsel, frakendelse af førerrettigheden i ti år og udvisning af Danmark for altid. Det var dommen til Edijs Bukelis fra Letland ved byretten i Herning. Dømt for med over 137 kilomteter i timen og under påvirkning af spiritus af torpedere en bil på Hodsagervej sydøst for Holstebro, hvor tre personer omkom. Ulykken skete den 10. december år. Dagens dom blev modtaget med følgende reaktion fra lettens forsvarer Kim Stensgård.
- Det er efter omstændighederne den rigtige dom der er faldet. Tre års fængsel er i den høje ende, men det er også en alvorlig sag, lyder det fra forsvarsadvokat Kim Stensgård til TV MIDTVEST.
Forsvarsadvokaten valgte i dialog med dømte ikke at anke dommen på tre års fængsel.
- Det er fordi vi er enige i dommen. Især når dommerne finder, at der er tale om særdeles hensynsløs kørsel. Det er der flere årsager til. At dømte kørte uden gyldigt kørekort, han kører for stærkt og er påvirket af spiritus. Man mener det er påvirkningen af spiritus der gør, at det går så galt. Under normale omstændigheder ville han have set den bil, der holder og bremset ned, forklarer Kim Stensgård.
Enig anklager
Den udlægning af dommen var anklager ved Østjyllands Politi Iben Holm stort set enig i.
- Jeg er selvfølgelig først og fremmest glad for, at retten følger mit anklageskrift fuldstændigt i forhold til sagen her handler om særlig hensysløs kørsel. Strafudmålingen er indenfor det rimelige. Jeg havde påstået lidt mere i straf, det havde jeg selvfølgelig gerne set, der var givet, men dommen er ikke langt fra. Den er rimelig, lyder det fra anklager Iben Holm, Østjyllands Politi.
Mens den dømt valgte at modtage dommen vil anklageren hjem og nærlæse dommen. Dog forventer Iben Holm ikke at anklagemyndigheden vil anke dagens dom til Landsretten.