Forurening bliver i jorden

Politikerne i Region Midtjylland lader forureningen ved gammelt kemikaliedepot ved Høfde 42 ligge til 2019.

Forureningen ved Høfde 42 bliver liggende. Det besluttede politikerne i Region Midtjylland på et regionsrådsmøde i går aftes.

Beslutningen er ventet. Politikerne forklarer sig med, at det bliver dyrt at rense jorden. Ifølge regionsrådets rådgivende udvalg vil det koste 250 millioner kroner at rense jorden.

Forurenet mere end 50 år

Det er blandt andet kemivirksomheden Cheminova, der har deponeret over 100 miljøfarlige stoffer i årene 1956 til 1962. Forureningen ved Høfde 42 blev i 2006 indkapslet af en 600 meter kang jernvæg, der skal forhindre de giftige stoffer i at sive ud i havvandet. Jernet ventes at holde giften tilbage i mindst 15 år.

Efter 2019 skal regioner og stat tage stilling til rensning af forurende områder i hele landet.