Fortsat ingen svar på storbrand

Politiet leder fortsat efter årsagen til weekendens storbrand i Tjørring.

Lagerhotel.jpg

Dagens tekniske undersøgelser af brandtomten i Tjørring har ikke givet politiet noget endeligt svar på, hvad der var årsagen til weekendens storbrand i Tjørring.

Derfor skal der laves flere undersøgelser imorgen, oplyser Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi, lokalstationen i Herning.

Bygningen husede firmaet Dan Outlet's lager. Og direktøren Steffen Madsen vurderede i går, at der er gået tøj og tekstiler tabt til en værdi af 25 millioner kroner. 

1.500 m2 lagerbygning udbrændte totalt og 50 brandfolk brugte 1 million liter vand på at få bugt med ilden.