Forsvunden 23-årig er fundet

Den unge mand, som har været forsvundet siden fredag, er nu fundet.

Politi.dk vaebenskjold_1.jpg

Den 23-årige mand som tidligere tirsdag blev efterlyst af Midt- og Vestjyllands politi er nu fundet i god behold. Den unge mand blev genkendt i en bus på vej fra Nordjylland til Holstebro.

 - Han blev genkendt i en bus på vej fra Nordjylland til Holstebro, fortæller vagtchef Jørgen Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Jeppe Gren Stougård tog hjemmefra fredag aften ved 20-tiden og fortalte sine forældre, at han muligvis ville komme sent hjem.

Siden havde ingen hørt noget fra ham, og derfor valgte politiet tirsdag at efterlyse ham.